Wattar Gruppen Uddannelse Selvudvikling Terapi/Coaching Fobiskolen Jobcentre



    Selvudvikling
  Tænk dig slank
  Positiv psykologi
  Vægtløse tanker
  Mindfulness meditation
  Assertiv kommunikation
  Præsentationsteknik

 

Hjem Dansk English Español Print version Adresse og tlf. Kontakt os  
 


Vægtløse tanker
- et nyt kursus til overvægtige


Dato for næste kursus Antal
 mødegange
Varighed Antal deltagere Pris
klik her 7 7 uger* 10-12 2.950,-

* Timetallet justeres efter deltagerantallet.

Download brochure (pdf-format)


Hvad er vægtløse tanker?
Kurset henvender sig til dig, som ønsker at få et bedre liv. Målet med kurset er at gøre dig bedre til at anvende dine styrker og ressourcer aktivt og derved opnå en større livskvalitet – uanset din vægt. Kurset er baseret på kognitiv terapi og positiv psykologi. Forskning viser nemlig, at terapiformerne kan anvendes til at øge både overskud og selvværd hos overvægtige.

Når dit selvværd bliver større, skabes der et fundament, der gør det nemmere for dig at nå dine langsigtede mål. Det kunne være et bedre kropsbillede, en større selvtillid og måske et betydeligt vægttab. På kurset får du nogle værktøjer, som du i din hverdag kan bruge til at bearbejde accepten af din krop, øge dit aktivitetsniveau og fremme langtidsholdbare valg. Et af møderne er tilegnet nydelse og sanser. Her er omdrejningspunktet at smage på livet. Formålet med denne kursusdel er at opnå nye sanseindtryk, der kan fremme strategier til at spise på.


Hvad får du ud af kurset?

·         Bedre selvværd – at du kan tage ansvar for egne succeser

·         Bedre fornemmelse for dig selv og din krop

·         Teknikker til at kontrollere overspisningssituationer

·         Samvær og nye oplevelser med andre mennesker

·         Større lyst til at agere på nye måder, der danner grobund for et mere positivt selvbillede og eventuelt også vægttab

Tidligere deltagere har oplevet at nå flere af deres mål, herunder både vægttab, et mærkbart bedre selvværd og flere positive aktiviteter i deres liv. Kurset foregår i trygge rammer med en god atmosfære.

Hvem er underviserne?
For at sikre en alsidig tilgang til overvægt, er der fokus på krop, aktivitet og velvære, og flere forskellige fagpersoner underviser derfor på kurset: En psykolog med erfaring i overvægt og spisning, en psykolog/personlig træner, en diætist og en afspændingsterapeut.

Kurset
Vi mødes en gang om ugen i tre timer i syv uger.
Kurset foregår
om eftermiddagen.
 

Tidligere deltagere siger

- Kurset har gjort mig gladere og mere selvsikker. Jeg ville anbefale det selv til nogen, der ikke var overvægtige!

- Kurset har lært mig, at jeg ikke behøver at spise chokolade eller kage, da det ikke ligefrem gør min situation bedre, vel?

-...vi overvægtige er overladte til personlige trænere og diætister. Dette kursus er virkelig noget, der er brug for, da det går ind og arbejder med noget positivt, noget andet og meget dybere.

- Det mest positive jeg har fået ud af det, er at jeg har opnået mine resultater.

 - Det mest positive har været at være i en gruppe, og få nogle professionelle sparringspartnere, der kan tilbyde inspirerende løsninger.

 - Når man er i sådan en gruppe, oplever man, jo at man ikke er alene, og det var rigtig godt for mig.

 - Man kan jo faktisk vælge at tænke positivt. Det er godt, da jeg har svælget meget i det negative.

- Det her kursus kommer til at følge mig, og får også ændret min tankegang – det er helt sikkert!

- Jeg tænker over de ting (der har været oppe på kurset), når jeg står med en romkugle i hånden, og så tænker jeg over at jeg ikke behøver den, og så lægger jeg den pænt tilbage i kassen.

- Underviserne fremkommer meget forstående, meget empatiske.

- Man får nogle gode redskaber, som man kan bruge, som bestemt er anbefalelsesværdige.

- Redskaberne virker, de er nemme at bruge, og de sidder fast.

Yderligere information og tilmelding

Kontakt psykolog Kristian Østergaard Melby på tlf. 33 11 22 84 eller på e-mail info@wattar-gruppen.dk