|
Assertiv kommunikation

|
Dato for næste kursus |
Antal
mødegange |
Varighed |
Antal deltagere |
Pris |
|
klik her |
3 |
3 uger* |
4-6 |
4.200,- |
* Timetallet justeres efter deltagerantallet.
Download
brochure (pdf-format)
Ved
at lære assertiv kommunikation, kan man opnå at blive bedre til at
udtrykke dine følelser og holdninger, blive bedre til at samarbejde
og løse konflikter samt lære at kommunikere mere klart og direkte.
Hvad er assertiv kommunikation?
Assertionstræning er ”at lære at kommunikere på en respektfuld måde”
– dvs. en måde der ikke virker undertrykkende, hverken overfor
dig selv, eller andre. Assertion er ensbetydende med at stå fast på
sine holdninger og synspunkter, udtrykke ærlige følelser og udøve
personlige rettigheder, uden at krænke andres.
Assertionstræning er også træning i konfliktløsning. Ved
at arbejde med assertiv kommunikation bliver deltagerne bedre til at
samarbejde og løse de konflikter der måtte opstå på
arbejdspladsen eller i privatlivet. Det handler om at gøre sig
synlig, sige hvad man tænker og varetage dine interesser og behov.
Hvornår har man brug for at være assertiv?
Man kan bruge din viden om at kommunikere assertivt i alle
dagligdags situationer: på arbejdet,
i studiesammenhænge, sammen med venner, familie, hjemme, på
café/restaurant, i butikker m.v. De teknikker og værktøj man lærer
på kurset, kan man tage med sig i alle situationer.
Hvad lærer man på kurset?
Vi tager udgangspunkt i deltagernes personlige erfaringer fra
arbejds- og privatlivet. På kurset lærer deltagerne bl.a. om deres
personlige rettigheder: at have ret til at udtrykke sine behov, at
have ret til at ændre mening, at kunne sige nej, at have ret til at
blive ladt i fred samt at kunne sætte grænser for krævende
kolleger, kunder eller klienter.
Man arbejder med den enkelte deltagers forholde- og
udtryksmåde og en stor del af kurset består af praktiske øvelser
der illustrerer pointerne og styrker dig til mødet med lignende
situationer. Det kunne f.eks. dreje sig om at komme med klare,
specifikke anmodninger, håndtere egen/andres kritik, arbejde med
kropssprog, udtrykke følelser, tage imod komplimenter, turde sige
fra osv.
Kursusform
Kurset løber over 3 gange á 3 timer. Efter kurset vil der være 1
opfølgningsgang á 2 timer.
Tidspunkt
Kurset kan ligge både formiddag, eftermiddag eller aften.
For virksomheder og organisationer er pris og
deltagerantal
efter aftale.
Information
For yderligere information og tilmelding bedes du kontakte Wattar Gruppen, Kognitivt Psykologcenter på tlf. 33 11 22 84 eller
e-mail:
info@wattar-gruppen.dk
|