Wattar Gruppen Uddannelse Selvudvikling Terapi/Coaching Fobiskolen Jobcentre


 

    Kognitiv Terapi og Coaching
  Om kognitiv terapi og coaching
  Behandling
  Individuelle samtaler
  Selvværdskursus
  Depressionskursus
  OCD-kursus
  Sygdomsangstskursus
  Stresshåndtering
  Individuel coaching
  Stresscoaching
  Aspergerkursus
  Eksamensangst kursus

 

Hjem Dansk English Español Print version Adresse og tlf. Kontakt os  
 


Stresshåndtering

Dato for næste kursus Antal møde gange Varighed Antal deltagere Pris
klik her 4 4 uger* 6-8 personer 3.300,-

* Timetallet justeres efter deltagerantallet.

Download brochure (pdf-format)

Stress kan opstå, når en person stilles overfor uoverskuelige belastninger og krav. Hvis stresstilstanden fortsætter over længere tid, kan det føre til udbrændthed og sygemelding. Det kan derfor betale sig - både menneskeligt og økonomisk - at gøre noget for at forebygge, at stress udvikler sig.

Om stress
Der tales om akut stress, når ubalancen forholdsvis hurtigt kan genoprettes gennem handling. Når organismen aktiveres kan den akutte stress fornemmes fysisk. Fornemmelsen vil forsvinde, når problemet er løst og kravet er indfriet. Denne akutte stress betegnes som den positive stress.

Den negative stress er en kronisk stress, som følger af vedvarende uløste krav, som opleves som umulige at indfri. Også denne stress mærkes fysisk. Efterhånden udvikles træthed, manglende evne til koncentration, tristhed og muligvis angst. Heldigvis er stresstilstanden vendbar, men for at blive fri for den negative stress, må man foretage ændringer i sine tanke- og handlemønstre.

Om kurset
Kurset i Stresshåndtering henvender sig til personer, der ønsker viden om stress og ønsker at lære kompetent stresshåndtering.

På kurset præsenteres generel viden om stress som fænomen:

- Hvorfor opstår stress?
- Hvordan forebygges stress?
- Hvordan er signalerne på stress?
- Hvordan afhjælpes stress?

På kurset får du værktøj til forandring i form af praktiske teknikker og mentale strategier, som kan anvendes i hverdagen. Du vil lære at reagere hensigtsmæssigt på stress og dermed opnå kontrol, balance og sammenhæng i tilværelsen og genfinde det psykiske overskud.

På kurset inddrages deltagernes egne erfaringer fra arbejds- og privatliv. Kurset kan med god effekt følges op af et kursus i mindfulness meditation.

Kurser i Stresshåndtering for virksomheder og organisationer
Det er individuelt, hvordan travlhed og virksomhedens krav opleves på den enkelte arbejdsplads. Generelt kan der dog opstilles en række gode råd og almengyldige teknikker, så man nemmere kan overskue sin travle hverdag. Vi tilrettelægger derfor kurset i stress management efter din virksomheds behov og tager udgangspunkt i jeres specifikke situation.

Kurset kan arrangeres som en intensiv workshop à 4 timers varighed eller som et længere forløb med ca. 16 timers undervisning, øvelser og diskussion – alt efter jeres behov.

Deltagerantal, kursuspris og -sted efter aftale.

Kurser i Stresshåndtering for enkeltpersoner
Enkeltpersoner kan deltage på vores eksisterende kursus.

Kursusform
4 mødegange à 4 timer, løbende kursusstart.


Information

For yderligere information og tilmelding bedes du kontakte Wattar Gruppen, Kognitivt Psykologcenter på tlf. 33 11 22 84 eller
e-mail: info@wattar-gruppen.dk