Wattar Gruppen Uddannelse Selvudvikling Terapi/Coaching Fobiskolen Jobcentre


 

    Kognitiv Terapi og Coaching
  Om kognitiv terapi og coaching
  Behandling
  Individuelle samtaler
  Selvværdskursus
  Depressionskursus
  OCD-kursus
  Sygdomsangstskursus
  Stresshåndtering
  Individuel coaching
  Stresscoaching
  Aspergerkursus
  Eksamensangst kursus

 

Hjem Dansk English Español Print version Adresse og tlf. Kontakt os  
 


Aspergerkursus

Dato for næste kursus Antal møde gange Varighed Antal deltagere Pris
klik her 10 10 uger* 8 deltagere 8.250,-

* Timetallet justeres efter deltagerantallet.

Download brochure (pdf-format)


Målgruppe

Målgruppen er voksne med Aspergers syndrom, som ønsker at arbejde med at træne deres sociale færdigheder og kommunikationsevner. Kurset kan give deltagerne en større indsigt i sociale signaler og blive bedre til at kommunikere og derved forholde sig mere konstruktivt til andre mennesker.

Om Asperger

Aspergers syndrom er et neuralt handicap som først og fremmest er kendetegnet ved:

  • manglende evner for og forståelse af socialt samspil

  • afvigelser i kommunikation, f.eks. snørklede sætninger og bogstavelige tolkninger

  • begrænset, stereotypt og repeterende udvalg af interesser og aktiviteter

 Aspergers syndrom hører til på autisme spektret.

 

Idet folk med Aspergers syndrom kan have svært ved at ”læse” andre mennesker, kan der i interaktion med andre let opstå misforståelser. Socialt samvær bliver derfor ofte forbundet med negative følelser og begrænsede handlemuligheder. Disse begrænsninger i sociale sammenhænge kan gøre det svært at begå sig i mange forskellige situationer og ydermere vanskeliggøre et tilfredsstillende arbejdsliv. Ved at styrke de sociale færdigheder kan det føre til at deltageren får bedre sociale relationer og derigennem opnår en forøget livskvalitet.

 

Aspergers syndrom kan også være forbundet med andre vanskeligheder såsom angst, depression og tvangshandlinger og -tanker. Disse følgevirkninger vil også blive berørt på kurset.

Formålet

På kurset vil vi arbejde med at forstå Aspergers syndrom og hvordan det viser sig hos den enkelte deltager. Vi vil træne sociale færdigheder og kommunikationsevner og kursets metoder vil være en blanding af undervisning, fællesøvelser og hjemmearbejde.

Kursus form og varighed

Kurset løber over 10 mødegange á 3 timers varighed. Herefter er der 1 opfølgningsgang af 2 timers varighed. For de interesserede er det muligt at supplere gruppebehandlingen med individuelle psykologsamtaler.

 

Kurset tilrettelægges så vidt muligt i dagtimerne om formiddagen eller eftermiddagen.

Forudsætninger for deltagelse

Du skal komme ind til en visitationssamtale hos en af vores psykologer, hvor du kan høre mere om kurset og få en vurdering af om dette kursus er noget for dig. Kontakt os for flere oplysninger.

 

Information

For yderligere information og tilmelding bedes du kontakte Wattar Gruppen, Kognitivt Psykologcenter på tlf. 33 11 22 84 eller
e-mail: info@wattar-gruppen.dk