|
|
Jens Mynster Holm, Rønne I forhold til det første omkring egen praksis, skete de indledende tiltag allerede under selve uddannelsen. Således at jeg, da jeg var færdig, havde styr på hjemmeside, annoncering, skattemæssige forhold mm. Rent faktisk var jeg allerede i det tredje studieår udøvende praktiker. Det var også med til at styrke de faglige kvalifikationer, som uddannelsen krævede, da jeg havde direkte og jævnlig klientkontakt. Jeg har frem til i dag arbejdet med stort set hele behandlingsspektre og har således hele tiden nogle klienter i behandling. Jeg er ikke specielt offensiv i min egen markedsføring og har ’blot’ en hjemmeside samt en rubrikannonce på De Gule Sider, hvilket er tilstrækkelig til det nødvendige flow i klienter. Mine erfaringer med markedsføring er baseret på et yderområde i landet. Situationen kan meget vel være anderledes i større byområder. Som kognitiv psykoterapeut er man i konkurrence med psykologerne på det behandlingsmæssige område. Flere gange har jeg måtte afvise klienter i deres telefoniske henvendelse, når de har haft en henvisning fra sundsystemet eller kommunen til en psykolog. På den anden side er det også min erfaring, at effekten af kognitiv adfærdsterapi efterhånden er så kendt i befolkningen, at det kan få klienter til at fravælge en sådan henvisning. Især når man, som jeg, kan give en hurtig og fleksibel tid til første samtale. Jeg har efterhånden også haft en del klienter, som før har gået til psykolog, men som nu ønsker en mere struktureret og evidensbaseret behandlingsform. Også det at give ’pakkeløsninger’ over et antal behandlingsgange, kan falde i god jord, er min erfaring. I forhold til min kommunale ansættelse beskæftiger jeg mig med ledelse på det sociale område. Jeg har indflydelse på metoder og strukturer indenfor området. Brugen af min uddannelse er her især rettet mod personalesiden, hvor jeg har introduceret metoder til bedre at kunne mestre overbelastningsreaktioner (Mindfulness, brugen af positiv dagbog i personalegrupper, acceptance (fra ACT) mm.). Dette er sket enten individuelt eller til hele personalegrupper. Jeg har planlagt et personalekursus i at arbejde med grupper samt et andet i assertionstræning – erfaringer hentet direkte fra den kognitive uddannelse. Derudover har jeg arbejdet med coaching og supervision af andre ledere. Alt i alt er erfaringerne fra uddannelsen blevet en del af mine arbejdsmetoder - naturligvis kombineret med mine andre uddannelser.
Afsluttende vil jeg bemærke vigtigheden af faglig
sparring / supervision efter endt uddannelse. Samt at holde sig
ajour med nye tiltag indenfor faget.
Marianne Jeppesen, Nørrebro Gennem årene har jeg specialiseret mig i efterfødselsreaktioner, herunder fødselsdepression. Sundhedsplejen på Nørrebro har gennem en del år tilbudt nybagte mødre at blive screenet for fødselsdepression et par måneder efter fødslen med Edinburgh Post-natal Depression Scale. Hvis screeningen og samtalen som moderen tilbydes sammen med screeningen viser behov for behandling, kan moderen tilbydes et kognitivt gruppeforløb eller samtaler i sundhedsplejens Anonyme Rådgivning. Min kollega, Annette Korsgaard og jeg er gruppeledere på det kognitive gruppeforløb som vi har udviklet på baggrund af den generelle undervisning i kognitiv teori og metode og den mere specifikke undervisning om kognitiv gruppebehandling hos Wattar Gruppen, Kognitivt Psykologcenter. At arbejde med kognitiv terapi i en gruppe er et meget spændende og udviklende arbejde som vi ser gode resultater af. Vi har skrevet en artikel om udviklingen af gruppeforløbet og vores resultater. Artiklen blev bragt i fagbladet Sygeplejersken nr. 15 i efteråret 2010. Sundhedsplejens Anonyme Rådgivning er et tilbud til forældre hvor en sundhedsplejerske med minimum et års efteruddannelse i kognitiv terapi tilbyder fem samtaler. På Nørrebro er vi to sundhedsplejersker med den 4-årige uddannelse til kognitiv psykoterapeut og tre sundhedsplejersker med den 1-årige uddannelse i kognitiv terapi som alle tilbyder samtaler. I sundhedsplejens Anonyme Rådgivning hjælper vi mange kvinder med fødselsdepression. Det meste af 2010 havde vi et projekt i samarbejde med chefpsykolog Svend Aage Madsen fra Rigshospitalets Klinik for Psykologi, Pædagogik og Socialrådgivning hvor vi tilbød både mødre og fædre at blive screenet for fødselsdepression med Edinburgh Post-Natal Depression Scale og Gotland Male Depression Scale. Vi oplevede stor interesse fra fædrenes side til at udfylde screeningsskemaerne og efterfølgende tale om deres psykiske trivsel. Da projektperioden udløb, besluttede vi derfor at fortsætte med at tilbyde screeningen af begge forældre. Jeg sidder med i arbejdsgruppen bag projektet og den nuværende praksis. Den 16. december 2010 blev jeg interviewet i P1 morgen om screening af fædre. Lyt til interviewet her. Jeg har undervist sundhedsplejersker ved en temadag arrangeret af Psykiatrifonden og i flere kommuner om arbejdet med forældrene med fødselsdepression. Der har været interesse for at høre om hvordan man konkret anvender screeningsskemaerne i besøget af sundhedsplejersken og hvordan man anvender den kognitive tilgang i samtalen. Det er berigende for mig at få mulighed for at formidle min viden og erfaringer.
Helt overordnet har den kognitive
psykoterapeutuddannelse givet mig nye færdigheder til at
undervise og holde foredrag. Disse færdigheder anvender jeg når
jeg f.eks. holder foredrag til forældremøder eller underviser
personalet i daginstitutioner i sundhedsmæssige emner i forhold
til børn. Jeg synes at det er fagligt og personligt udviklende
at undervise i forskellige sammenhænge og er opsøgende i forhold
til undervisningsopgaver, f.eks. deltager jeg i opkvalificering
af personalet ved Børne- og Ungdomstandplejen i Københavns
Kommune ved at undervise i børns udvikling, anbefalinger i
forhold til mad og drikke til børn, kommunikation og den
professionelle samtale med forældrene.
|
