Wattar Gruppen Uddannelse Selvudvikling Terapi/Coaching Fobiskolen Jobcentre



    Uddannelse
  1-årig uddannelse i
kognitiv terapi
  Uddannelse til kognitiv
psykoterapeut
  2-dages introduktionskursus til kognitiv terapi
  Kognitiv coachinguddannelse
  2-dages kursus i kognitiv coaching
  Foredrag og wokshops
  Supervision

 

Hjem Dansk English Español Print version Adresse og tlf. Kontakt os  
 


Kognitiv Coachinguddannelse -
anvendelse af den kognitive samtales metode



Uddannelsens formål
Vores kognitive coachinguddannelse giver dig viden og værktøjer, som vil gøre dig fagligt velfunderet som kognitiv coach og samtalepartner således at dine fokuspersoner kan nå mål, udnytte potentialer og takle daglige udfordringer.

Kognitiv coaching er en løsningsfokuseret coaching. Det er den eneste coachingform som er evidensbaseret, hvilket vil sige at undersøgelsesresultater understøtter metodens effektvitet.

Uddannelsens forløb og metode
Uddannelsen forløber over 4 moduler á 3 dage. Hvert modul består af 2 dages workshops hvor teoretiske oplæg veksler med praktiske øvelser og refleksioner og 1 dags færdighedstræning med anvendelse af video. Træningen vil foregå i mindre grupper med en træner. Træneren er psykolog og er specialist i kognitiv coaching. Hvert modul afsluttes med hjemmeopgaver som deltagerne forventes at udføre imellem modulerne.

På uddannelsen får du
Kognitiv Viden, som sætter dig i stand til  

  • at forstå kognitiv coachings teori og metode.

  • at strukturere samtaleforløb og opstille realistiske mål.

  • at få oversigt og overblik over den enkelte samtale og over længere samtaleforløb.

  • at få en kognitiv platform hvorfra du kan udføre din coaching.

Kognitive Værktøjer, som giver dig

  • udvidede handlemuligheder så du kan skabe konstruktive og målrettede samtaler.

  • mulighed for at kunne anvende metodens begreber bl.a. ved  hjælp af sokratisk dialog til identifikation og ændring af personers tankegange.

  • styrke til at give kvalificeret modstand til din fokusperson.

  • præcision i dine samtaler og færdigheder til at tackle de problemstillinger du møder i din hverdag.

 Fokus på samarbejdsrelationen

  • så du kan opleve gøre dig kompetent uden nervøsitet eller stress.
  • så du kan føle dig sikker, troværdig og tilstrækkelig.
  • så du kan overholde de etiske regler for kognitive coachingsamtaler.
     

Målgruppe
Uddannelsen henvender sig til alle, der arbejder med mennesker, og som anvender samtalen som et redskab i deres arbejde, f.eks. :

  • medarbejdere i HR-afdelinger.

  • ledere, mellemledere og konsulenter.

  • skolelærere, undervisere og pædagoger.

  • projektledere og sagsbehandlere.

Uddannelsen kan tages af enkeltpersoner eller kan tilrettelægges efter den enkelte virksomheds behov, af afdelinger, teams eller grupper af medarbejdere.


Undervisere og trænere

På Wattar Gruppens kognitive coachinguddannelse møder du undervisere og trænere som alle er kognitivt uddannede psykologer og som arbejder med kognitiv coaching og kognitiv terapi i deres hverdag samt gæstelærere.

Wattar Gruppens kognitive coachinguddannelse er udviklet i samarbejde med Professor Stephen Palmer PhD, Centre for Coaching, Bromley, England.


Netværksgruppe
Efter afsluttet uddannelsesforløb vil deltagerne få mulighed for at kunne tilmelde sig en erfa- og netværksgruppe som mødes 6 gange årligt til gensidig udvikling af erfaring og ideer. Gruppens medlemmer vil blive hinandens sparringspartnere. Wattar Gruppens psykologer vil kunne indgå som specialister efter behov.

Deltagerantal
Max. 16 deltagere.

Uddannelsens omfang
12 undervisningsdage i 4 moduler.
Alle dage fra 9:00 til 16:00 (frokostpause mellem 12:00 – 13:00)

Kursussted
Uddannelsen kan afholdes hos os, Wattar Gruppen, Kognitivt Psykologcenter i Holbergsgade 14 ved Kongens Nytorv i København eller på virksomhedens adresse.

Startdato
Klik her
. Tilmeldingsskema kan hentes her.

Studiebeskrivelse
Hvis du er interesseret i at vide mere om uddannelsen og dine muligheder, kan du hente den fulde studiebeskrivelse her.
Du kan også downloade brochuren for uddannelsen her.

Kursuspris
Kr. 27.500,- pr. deltager.
Prisen inkluderer færdighedstræning med video i lille gruppe med egen psykolog som træner.

Kursusledelse
Centerleder og Psykolog Ulla Wattar.

Kursusbevis
Diplom udstedes ved kursusafslutning. Kontinuerlig mødedeltagelse forudsættes.



"Som professionel konfliktvejleder og -mægler, er jeg meget tilfreds med at få suppleret mine uddannelser netop med en kognitiv coachinguddannelse hos Wattar Gruppen, Kognitivt Psykologcenter. Værktøjerne er på en gang så bredt anvendelige og samtidig så konkrete at de kan kombineres med de værktøjer jeg allerede benytter.

Hos Wattar Gruppen, Kognitivt Psykologcenter,  oplever jeg at være i gode hænder med kompetent undervisning og træning af uddannede psykologer med stor praktisk erfaring.

Når jeg rådgiver personer i konfliktsituationer, er de kognitive værktøjer især effektive når indre konflikter er på spil. Netop når uhensigtsmæssige tanker og værdier kognitivt udfordres og genovervejes, skabes der mærkbar grobund for nye ideer og andre perspektiver."

Signe Saxe Jessen, Cand.mag., Konfliktvejleder og -mægler, Korax Kommunikation

Information og tilmelding

For yderligere information og tilmelding bedes du kontakte Wattar Gruppen, Kognitivt Psykologcenter på tlf. 33 11 22 84 eller
e-mail: info@wattar-gruppen.dk