Wattar Gruppen Uddannelse Selvudvikling Terapi/Coaching Fobiskolen Jobcentre


 

    Kognitiv Terapi og Coaching
  Om kognitiv terapi og coaching
  Behandling
  Individuelle samtaler
  Selvværdskursus
  Depressionskursus
  OCD-kursus
  Sygdomsangstskursus
  Stresshåndtering
  Individuel coaching
  Stresscoaching
  Aspergerkursus
  Eksamensangst kursus

 

Hjem Dansk English Español Print version Adresse og tlf. Kontakt os  
 


Kursus mod sygdomsangst

Dato for næste kursus Antal mødegange Varighed Antal deltagere Pris
klik her 4 4-8 uger* 6 6.900,-

* Timetallet justeres efter deltagerantallet.

Download brochure (pdf-format)


Målgruppe
Personer som oplever fysiske symptomer og som bekymrer sig over, om disse symptomer er tegn på at de har, eller er ved at udvikle, en alvorlig sygdom.

Formålet
At mindske bekymringen omkring sygdom og helbred, således at deltagerne kan få en forbedret livskvalitet.

Kursus form og varighed
Kurset afholdes over en 4-8-ugers periode. Før kursusstart skal du have haft 1-2 selvbetalte individuelle psykologsamtaler. Selve kurset består af 4 gruppesessioner á 3 timers varighed. Endvidere afholdes yderligere 3 individuelle psykologsamtaler á 1 times varighed i løbet af perioden. I enkelte tilfælde kan kurset tilbydes som et individuelt behandlingsforløb.

Mødetidspunkt for gruppesessionerne ligger fra kl.15.00 og frem. Mødetidspunkt for de individuelle samtaler efter aftale.

For nogle deltagere vil kurset være tilstrækkeligt til at få bugt med sygdomsangsten, mens andre deltagere vil få brug for yderligere behandling, for at kunne diskutere mere grundlæggende emner fra opvæksten eller måske emner fra deres hverdag. Vi "rejser" alle i vores eget tempo. Kognitivt Psykologcenter kan tilbyde opfølgning og supplement i form af individuel terapi eller kursus i opmærksomhedstræning (Mindfulness kursus).


Forudsætninger for Kursus
Som en del af kursusindskrivningen forudsættes det at Kognitivt Psykologcenter kan have kontakt med praktiserende læge eller speciallæge for at sikre mulighed for overførsel af viden om eventuelle lægefaglige emner.

Du kan blive optaget på kurset efter en visitationssamtale med en af vores psykologer, hvis kurset vurderes egent for dig.

Baggrundsoplysninger
Wattar Gruppen, Kognitivt Psykologcenter har de sidste to år arbejdet sammen med Bispebjerg Hospitals Liaison Psykiatriske Afdeling i et forskningsprojekt til undersøgelse af kognitiv terapi rettet mod sygdomsangst. Vi har forestået den behandlingsmæssige del af projektet, og resultaterne tegner fint. Kognitiv terapi viser sig således at være en effektiv behandlingsform. Vores psykologer har opnået et indgående kendskab til og en effektiv og målrettet kompetence i behandling af sygdomsangst. Vi tilbyder denne viden til vores kursusdeltagere, som kan forvente at opnå øget viden og færdighed i at bekæmpe og mindske deres helbredsbekymringer og blive i stand til selv at kunne kontrollere, forebygge og forhindre disse bekymringer i fremtiden.


Pris
Kr. 6.900,-

Prisen dækker 3 timers individuel behandling og 12 timers gruppebehandling. Yderligere individuelle samtaler: kr. 885,- pr. time.

Information

For yderligere information og tilmelding bedes du kontakte Wattar Gruppen, Kognitivt Psykologcenter på tlf. 33 11 22 84 eller
e-mail: info@wattar-gruppen.dk